Vedr. sene betalinger efter RUB19

Vi har desværre kunnet konstatere, at flere har fået hævet penge her efter denne weekend.

Vi vil gerne starte med at slå fast at fejlen ligger hos os, og ikke er som følge af misbrug af nogen kunders kort.

Fejlen ligger i, at vores leverandør ikke har fået afsluttet et eller flere af kasseapparaterne korrekt efter Rock Under Broen. Vi har i år kørt med offline betaling, som betyder at transaktionerne bliver sendt afsted, når kasseapparatet har forbindelse til nettet. Det har så desværre betydet, at der har stået nogle betalinger, som ikke er blevet sendt afsted inden vi har lukket ned.

Og da et af kasseapparaterne blev taget i brug i forleden, sendte den så de transaktionsanmodninger afsted.

Vi er 100% sikre på, at der ikke er trukket noget 2 gange. Så der er tale om en meget sen betaling, hvilket vi er super ærgerlige over!

Vi beklager meget den ulejlighed det måtte give.

Del: