Transport
Bustransport TIL pladsen?
Der kommer til at køre busser i pendulfart mellem Middelfart banegård og pladsen, i tidsrummet.
Fredag: 15:00 – 18:00 og igen kl. 22:00 – 01:00
Lørdag: 10:00 – 14:00 og igen kl. 21:00 – 01:00
Busserne er gratis for vores gæster.
Taxi har fri passage helt ned til og fra ind- og udgang.
Privatpersoner kan sætte af og samle op i egen bil ved Fynsvej/Strandvejen og herefter kan der spadseres det sidste stykke.
Hvis du er på cykel så har vi også tænkt på det. Du kan ikke undgå at finde ud af hvor du kan holde når du kommer herud : )
Er du i egen bil?
Der er etableret p-pladser under broen. Følg skiltene fra indfaldsvejene til Middelfart. Der opkræves en p-afgift på kr. 40,-
Bustransport FRA pladsen
Der kommer til at køre busser i pendulfart mellem pladsen og Middelfart banegård i tidsrummet:
Fredag: 22:00 – 01:00
Lørdag: 21:00 – 01:00
Busserne er gratis for vores gæster.
Af- og pålæsning af gæster
Vi beder folk aflevere og afhente gæster i krydset ved Fynsvej – Strandvejen (ved Vin&Vin butikken). Her er der parkeringspladser i området, så trafikken forstyrres mindst muligt.
Man kan med fordel også benytte pendler parkeringen ved motorvejen til aflevering og afhentning af gæster.
Fra begge steder er der ikke mere end 10-15 minutters gang til pladsen.
Parkering
Der findes parkeringspladser under broen. Følg skiltningen. Parkering koster kr. 40,-.
Hvor spærres der af ifm. Rock Under Broen?
D. 9. og 10. juni afspærres der følgende steder:
- Strandvejen spærres for trafik, i retning mod Middelfart, ved krydset ved Rudbæksmøllevej-Strandvejen.
- Strandvejen spærres for trafik, mod Strib, ved krydset ved Skovsvinget-Strandvejen.
- Der vil ligeledes være spærret for kørsel på Staurbyskovvej (lige efter gartneriet), for alle uden en kørselstilladelse.
Disse afspæringer gælder i tidsrummet:
Fredag d. 09/6-2022 kl. 15:00 – 01:00
Lørdag d. 10/6-2022 kl. 10:00 – 02:00
Offentlig transport til Middelfart
Vi henviser til rejseplanen.dk for køreplaner til og fra Middelfart.
For vores fynske gæster, tilbyder FynBus, i samarbejde med DSB og Arriva billig transport tur/retur til Rock Under Broen.
- Billetten koster 75 kr. pr. dag og den giver dig ret til at rejse tur/retur med både FynBus, Arriva og DSB på hele Fyn og Langeland til Rock Under Broen, og det uanset hvor på Fyn, du rejser fra.
- Billetten er gyldig i det påtrykte tidsrum. Billetten gælder kun natbusser/-tog, såfremt det står på billetten.
- Du kan købe eventbilletten i deres Mobilbillet-app. Hvis du ikke har en smartphone, kan du også bestille den via webshoppen.
- Du kan kun købe en Mobilbillet per. telefon, dog kan man købe billetten, så den gælder til flere personer.
Betaling
Kan jeg betale med kontanter i 2024?
Nej, det kan du ikke.
Rock Under Broen er en kontantløs festival fra og med 2023. Gevinsten for vores gæster er mindre ventetid og kø ved barerne.
Følgende betalingskort kan anvendes i salgsboderne – Visa/dankort, Visa Electron, Mastercard, Eurocard og Maestro samt de kontaktløse muligheder med Apple Pay, Google Pay og Visa Pay.
Kan jeg betale med MobilePay?
Du kan ikke betale med MobilePay i boderne på pladsen.
Du kna betale med følgende betalingskort:
Visa/dankort, Visa Electron, Mastercard, Eurocard og Maestro samt de kontaktløse muligheder med Apple Pay, Google Pay og Visa Pay.
Kan jeg betale med betalingskort i boderne?
Ja, det kan du godt.
Følgende betalingskort kan anvendes i salgsboderne:
Visa/dankort, Visa Electron, Mastercard, Eurocard og Maestro samt de kontaktløse muligheder med Apple Pay, Google Pay og Visa Pay.
Bæger og kandeleje i 2023?
For at sikre mindre affald og for at kunne opfylde målsætningen om et grønnere Rock Under Broen, vil alle øl og drinks blive serveret i genbrugelige bægre.
Et bæger koster ikke 10 kr i leje i år!
I 2023 er der ikke krav om leje af et bæger. I stedet for leje, er der nu lagt en miljøafgift ind i prisen på drikkevarerne.
Vi opfordrer stadig, på det kraftigste, at du afleverer dine tomme bægre og kander i baren eller i de dertilhørende skraldestativer!
Kan man købe drinksbilletter?
Ja, via vores app kan du købe øl og drinksbilletter. Køber du inden fredag d. 9. juni, er der endda lidt at spare.
Hvor kan jeg købe øl- og drinksbilletter?
Du køber dine øl- og drinksbilletter på vores app.
App’en kan hentes her:
Kan man købe alkoholfri drikkevarer?
Alkoholfri øl kan findes på i baren “16 haner”, der byder på specialøl. Baren kan findes i modsat ende af scenen, ud mod Strandvejen.
Alle barer sælger sodavand og kildevand.
Billetter
Hvor kan jeg købe billetter?
Billetsalget er midlertidigt stoppet og startes op igen omkring 1. december, når vi præsenterer programmet til Rock Under Broen 2024.
Skal børn have billet?
Ja. Børn skal have billet.
Børn til og med 11 år kan benytte en børnebillet, som skal købes sammen med en alm. billet. Billetsalget er sat på pause og åbner omkring 1. december.
Børn under 12 år skal være ledsaget af en voksen. Er barnet ikke ledsaget af en voksen, vil barnet blive afvist ved indgangen.
Kan jeg købe billetter ved indgangen?
Ja, det er muligt at købe billetter ved indgangen. Vi tager dog forbehold for der kan være udsolgt. Så spar lidt penge og køb i god tid. Se priserne her.
Kan jeg dele min billet, så jeg kommer den ene dag og min ven den anden?
Nej. En billet er personlig.
Dvs. at den person der bruger billetten fredag, også er den eneste der har adgang med den om lørdagen.
Snyd med dette medfører klipning af armbånd og bortvisning fra pladsen.
Hvad må jeg medbringe?
Hvad må jeg ikke have med?
• Alkohol og læskedrikke
• Telte og pavilloner
• Havestole, haveborde, oppustelige møbler
• Paraplyer
• Bannere
• Fyrværkeri o.l.
• Grill
• Køletasker udført i hård plastik
• Køleelementer
• Levende dyr
• Professionelt kamera- eller videoudstyr
• Våben og våbenlignende genstand
Brud på disse regler medfører bortvisning og klipning af armbånd.
Objekter der ikke opfylder vores krav skal efterlades udenfor indgangen. Vi tilbyder ikke sikker opbevaring af de ting du måtte skulle efterlade uden for pladsen. Uafhentede varer kasseres når festivalen lukker den pågældende dag.
Må jeg have mad med ind?
Ja, du må gerne medbringe din egen mad.
Bemærk dog at køleelementer ikke må medbringes. Det gælder også kildevand der er frossent.
Brud på disse regler medfører bortvisning og klipning af armbånd.
Må jeg have egen drikkelse med?
Det eneste drikkelse du må få med ind på pladsen, er én ½ liter kildevand pr. person – flasken må ikke være brudt!
Når du har tømt den, kan du fylde den op med frisk gratis vand fra vandposterne hele dagen.
Brud på reglerne medfører bortvisning og klipning af armbånd. Forsøg på indsmugling af alkohol er lig med bortvisning og klipning af armbånd.
Må jeg have en festival stol med ind?
Ja, du må tage én festivalstol med ind på pladsen.
Oppustelige stole/sofaer, madrasser, havestole, haveborde og lign. er ikke tilladte og vil blive krævet efterladt udenfor indgangen. Vi garanterer ikke for opbevaring af de ting du måtte skulle efterlade udenfor pladsen. Er du i tvivl så kontakt os. Uafhentede varer kasseres når festivalen lukker den pågældende dag.
Vi skal dog også oplyse, at vores sikkerhedschef, kan finde det påkrævet at lukke for indgang af stole uden varsel.
Barnevogne, trækvogne, o.l.
Trækvogne er, uanset hvilken form de kommer i, ikke tilladt på pladsen.
Barnevogne, klapvogne og lign. med barn i, er tilladt.
Barnevogne, klapvogne og lign. uden barn er ikke tilladt.
Vagterne vurderer ved indgangen om retningslinjerne er overholdt.
Vogne der ikke opfylder vores krav skal efterlades udenfor indgangen. Vi garanterer ikke sikker opbevaring af de ting du måtte skulle efterlade uden for pladsen. Uafhentede varer kasseres når festivalen lukker den pågældende dag.
Tabte sager
De ting vi får ind samler vi sammen og deler i opslag på Facebook i løbet af søndagen. Så hold øje med vores Facebook side.
Det vil være muligt at afhente glemte og tabte sager et par dage efter Rock Under Broen, hvorefter det vil blive afleveret til politiet i Middelfart.
Om Rock Under Broen
Hvem står for Rock Under Broen?
MG&BK står bag Rock Under Broen.
Hvem går overskuddet til?
Overskuddet går til MG&BK samt de lokale foreninger, der stiller med frivillige ifm. festivallen.
Hvor mange år har Rock Under Broen eksisteret?
Rock Under Broen blev første gang afholdt i 1989. Eneste gang Rock Under Broen ikke er afholdt, blev i 2020 og 2021, da Covid-19 virussen gjorde sit indtog og lukkede næsten alle landets festivaller m.m.
Spørgsmål til VIP
Hvem er ansvarlig for VIP arrangementet?
EVENT-C er ansvarlig for årets VIP arrangement. Alle spørgsmål bør rettes til dem, inkl. billetsalg. Du kan læse mere om VIP arrangementet her.
Hvem kan købe billetter?
Alle med et CVR nr. kan købe billetter. Mindstekøb er 6 stk.
Hvor kan man købe billetter?
Du kan købe billetter ved at tage kontakt til EVENT-C via denne side.
Må man tage drikkelse med ud fra VIP området?
Det er tilladt at tage drikkevarer i plastikkrus med ud fra VIP området. Dog kun et enkelt krus.
Hvor kan man overnatte?
Hoteller, B&B o.l.
Vi henviser til visitmiddelfart.dk
Campingpladser
Vi henviser til visitmiddelfart.dk
Sommerhuse
Vi henviser til MOB sommerhusudlejning, der kører med specialtilbud i netop den uge hvor RUB løber af stablen.