Billetter købt under Corona
Din billet gælder til juni 2022!
Billetholdere fra 2020, 2021 samt de der har fået ombyttet en Dizzy Mizz Lizzy billet, kan beholde deres billetter og behøver ikke foretage sig yderligere. I alle tilfælde gælder billetten, uden ombytning, til begge dage i juni måned 2022.
Jeres støtte til vores festival betyder alt, og har stor indflydelse på hele samfundet omkring os. Vi er utrolig taknemmelige for at så mange har ønsket at ville hjælpe os på vej, ved at beholde deres billet.
Sidste mulighed for refundering udløb d. 18. maj 2021
Hvis du er forhindret, havde du mulighed for at sætte din billet til salg igen gennem Billet.dk. I forbindelse med seneste flytning af Rock Under Broen tilbød vi, som vi har gjort ved alle flytninger, vores kunder mulighed for at få refunderet deres billetter igennem salg på billet.dk. Seneste mulighed for det var d. 04. maj – 18. maj 2021.
Alle der har ønsket at få refunderet deres billet, inden for de opsatte perioder, har fået det.
Du må gerne sælge din billet selv
Er du forhindret og har du ikke ikke fået benyttet dig af vores refunderingsmuligheder, så er der intet til hindre for at du kan sælge dine billetter selv. Billetter kan sælges f.eks. via dba.dk eller gul og gratis. Men du er også velkommen til at lave et opslag på begivenheden “Rock Under Broen 2022”, under Debat sektionen.
Børnebilletter købt til 2020/2021
Børnebilletter købt til 2020/2021, til et barn på maks. 12 år, hvor barnet i 2022 vil være fyldt 13 eller 14, vil stadig kunne benytte sin billet i 2022.