CANCUN? bringer Bronx under broen

Glæd dig til at opleve den amerikansk-danske DJ og rapper CANCUN? på Rock Under Broen. En artist med ben i Bronx, hjerte i Danmark og energi nok til at sætte hele Strømmen i bevægelse. CANCUN? har en karakteristisk, dyb vokal og en evne til at mixe stilarter som hiphop, soul og elektronisk dance med sine afro-caribiske rødder, så det føles helt naturligt. Det er på det grundlag, CANCUN? har skabt hits, der fylder klubber og hitlister langt ud over Danmarks grænser. Foruden sine 80 millioner Spotify streams. 

Samarbejdet med danske HEDEGAARD har sendt ham til tops i Kina, mens ’JUMANJI’, ’All designers’ og andre kæmpehits har gjort ham til publikumsfavorit herhjemme. Det bliver smukt, når CANCUN? får selv de mest stillestående, danse nægtende publikummer til at bevæge sig til de elektroniske beats fra en ægte verdensstjerne.

Køb billet her.