Velkommen til Medina
Glæd jer til at opleve Medina, når hun sætter ild til Bølgen næste
sommer.
Med klassikere som ”Kun For Mig”, ”Velkommen Til Medina” og ”Giv Mig Alt” har hun manifesteret sig som hele Danmarks uden sammenligning største popdronning og fået generationer af fans til at synge med. Femten år efter gennembrudsalbummet imponerer hun stadig med nye hits – bl.a. ”Hørt Det Før” med Anton Westerlin, der lige nu ligger i top-20 på Spotify.
Med andre ord: Der er masser at glæde sig til, når Medina går på scenen og samler os alle sammen til én stor fest under broen.

