Muligheder:

print

Ca. 1 million til frivillige foreninger

Ca. 1.000.000 gode danske festival kroner er netop blevet udbetalt til de 55 frivillige foreninger, der har knoklet i regn og mudder til Rock Under Broen 2024. Det er yderst velfortjent og Rock Under Broens bestyrelse sender et kæmpe tak med på vejen.

55 foreninger fra hele landet har stillet med frivillige til årets Rock Under Broen.

Foreningerne kommer primært fra Middelfart og trekantsområdet, men der er foreninger fra hele Fyn og sydjylland, som I år får andel i den lille million kroner, som netop er blevet udbetalt. Det er kr. 250.000,- mere end i 2023.

Kunne DIN forening bruge et ekstra tilskud, så kan I også få del af puljen næste år. Send en forespørgsel allerede i dag, via vores hjemmeside 👉 https://rockunderbroen.dk/praktiske-oplysninger/bliv-frivillig/

Har du været frivillig i 2024, så tjek venligst din Crewnet, da der ligger en invitation til medhjælperfesten. 😉

Et kæmpe TAK til vores mange frivillige foreninger og vi glæder os til at byde jer velkommen igen næste år.

Ingen frivillige – Ingen Rock Under Broen!