Magtens Korridorer

Follow:

Magtens Korridorer

I 2005 udsendte Magtens Korridorer albummet ‘Friværdi’, og da startede det, der skulle blive et rockeventyr. Med enorm succes indtog de fem herrer folkets hjerter med en række sange der ramte hverdagen og gjorde den til en fest. Anmelderne anvendte ord som ‘Magtdemonstration’ og ‘Dansk Rocks Nye Magthavere’. Siden har fulgt fire yderligere original-albums samt en opsamlingsudgivelse med de største hits.

Bandet har turneret intensivt gennem alle årene, og er nu etableret massivt på den danske livescene. De har besøgt danske klubber og festivaler mange gange og med et til stadighed større og større publikum. Måske fordi koncerterne altid ender som én stor fest med et band, der tager sit publikum i hånden, og giver det et pusterum fra hverdagen.

Nye hits – og masser af de gamle

Magtens Korridorer udgav nyt album ‘HALVT TIL HELT’ i februar 2018. ‘I Dybet’ og ‘Du Tog Fejl’ fra det album har været massive, landsdækkende radiohits. Og så er der jo næsten ingen grund til at remse koncerthits som ‘Nordhavn Station’, ‘Lorteparforhold’, ‘Picnic På Kastellet’, ‘Pandora’, ‘Milan Allé’ og ‘Kom Og Mærk’ op. Så vi vil nøjes med at bemærke, at forstærkerne bliver skruet op på 11, når Magtens Korridorer hiver deres hidtil lækreste sceneproduktion ud på hele landets sommerscener i 2019. Og det vil DU ikke gå glip af 🙂

MAGTENS KORRIDORER:

Johan Olsen, sang
Niklas Schneidermann, guitar, sang
Rasmus Kern, guitar, keys, sang
Terkel Møhl, bas
Anders Ramhede, trommer

DISKOGRAFI:

Friværdi (2005)
Det Krøllede Håb (2007)
Milan Allé (2009)
Imperiet Falder (2011)
Spil Noget Vi Kender! – de største hits (2012)
Før Alting Bliver Nat (2014)
Halvt Til Helt (2018)