Handels- & markedsføringsbetingelser

Markedsføringsbetingelser

Velkommen til Rock Under Broen! Vi er begejstrede for at byde dig velkommen til vores musikalske oplevelse. For at sikre en fantastisk festivaloplevelse for alle og for at sprede glæden ved vores begivenhed til et større publikum, har vi nogle vigtige markedsføringsbetingelser, som vi beder dig om at læse og acceptere ved køb af din billet.

  1. Optagelse af Video og Billeder:

Under Rock Under Broen kan der forekomme fotografering, videooptagelse og andre former for optagelse af begivenhederne. Ved deltagelse i festivalen giver du Rock Under Broen og dets associerede partnere retten til at optage, tage billeder og/eller filme dig under begivenhederne. Dette kan omfatte, men er ikke begrænset til, koncertoptagelser, publikumsreaktioner og generel stemning på festivalområdet.

  1. Brug af Video- og Billedmateriale:

Ved at deltage i Rock Under Broen giver du samtykke til, at Rock Under Broen har ubegrænset og eksklusiv ret til at bruge det optagede materiale til markedsføringsformål, herunder, men ikke begrænset til, reklame, PR, sociale medier, pressemeddelelser og reklamemateriale. Dette kan omfatte brug af dit billede og stemme i forbindelse med markedsføring af festivalen. Ifm. med interviews vil vi altid bede om dit samtykke.

  1. Overdragelse af Brugsret til Sponsorer og Samarbejdspartnere:

Derudover giver du Rock Under Broen ret til at overdrage brugsretten af det optagede materiale til vores sponsorer og samarbejdspartnere til deres egne markedsføringsformål. Dette kan omfatte, men er ikke begrænset til, brug af materialet i sponsorerede indlæg, reklamer og andre marketinginitiativer.

Ved at købe en billet til Rock Under Broen accepterer du disse markedsføringsbetingelser og giver samtykke til brugen af dit billede og optagelser af dig i overensstemmelse hermed. Vi takker dig for din støtte og ser frem til at skabe uforglemmelige øjeblikke sammen på Rock Under Broen! 🎶✨

Handelsbetingelser for app’en

Vilkår og Betingelser for brug af Rock Under Broen Shoppen

Opdateret d. 01.05.2024

Almindelige betingelser for brug af Rock Under Broen shoppen – gældende pr. 01. maj 2024.

Rock Under Broen App’en stilles gratis til rådighed af:

Foreningen RUB
CVR-nr.: 34568464
Alsvej 2
5500 Middelfart

Tlf. +45 29 66 78 71
E-mail: web@rub.dk

Disse almindelige betingelser finder anvendelse på køb af varer af private forbrugere i Rock Under Broen Shoppen til anvendelse i Danmark.

Aftalens indgåelse

Før du kan anvende appen; Rock Under Broen, er det påkrævet, at du har en bruger på https://shop.rub.dk/, da det er denne brugers oplysninger, du skal anvende til at logge ind i Rock Under Broen Shoppen. Denne bruger kan oprettes på https://shop.rub.dk/, eller direkte i appen.

Når du downloader og logger ind i Rock Under Broen Shoppen, indgår du aftale med Foreningen RUB og accepterer samtidig de Vilkår og Betingelser, der er for brug af appen.

Man skal være fyldt 18 år for at kunne bruge app’en. Ved oprettelse af en konto på app’en, vedkender du at du er over 18 år gammel.

Bestilling og betaling

Rock Under Broen Shoppen er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker for salget grundet vedligeholdelse. Alle priser i Rock Under Broen Shoppen er angivet i DKK og er eksklusiv moms, da Rock Under Broen er momsfritaget.

For at handle gennem Rock Under Broen Shoppen skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af et gyldigt betalingskort. Ved køb af alkohol gennem Rock Under Broen Shoppen skal du være fyldt 18 år og kunne fremvise gyldigt billedlegitimation mod forespørgsel.

Vi accepterer MasterCard, VISA Electron og VISA/Dankort udstedt i Danmark til betaling. Der kan tillægges gebyr ved køb af de enkelte produkter.

OBS: Det er ikke muligt at betale via bankoverførsel – kun via de ovenfor nævnte kort.

Kvittering

Når du har foretaget et køb i appen, dannes der en kvittering. Ønskes kvitteringen genkaldt efter købet, kan kvitteringen findes under din profil på Rock Under Broens webshop: https://shop.rub.dk under din Ordrehistorik, som har til formål at samle kvitteringer på alle køb foretaget med dit bruger ID i henholdsvis appen og webshoppen.

Indløsning

Indløsning af produkter købt i Rock Under Broen Shoppen kan ske på udvalgte boder og barer ved Rock Under Broen.

Bodprodukter

Indløsning af bodprodukter skal ske på dagene for festivalen i det pågældende år (7. og 8. juni 2024). Ubrugte bodprodukter refunderes ikke og kan ikke benyttes til andre arrangementer eller ved festivalen efterfølgende år.

Indløsning foregår ved, at man åbner sin app og går til ”Mine køb”. Her vælger du hvilket produkt samt antal, du ønsker udleveret. Tryk på ”Afhent produkt”. Herefter viser du skærmen til bartenderen, som swiper købet. VIGTIGT! Swiper du selv for købet, så mister du dine varer.

Dit samlede antal vil nu blive reduceret med det antal du netop har afhentet.

Du vil altid kunne se hvor mange klip du har tilbage, i app’en.

Ved menuprodukter, hvor der findes flere smagsvarianter, er der ikke udsolgt fordi én smagsvariant er udsolgt. Der ydes med andre ord ikke refundering med mindre der er udsolgt af alle smagsvarianter.

Merchandise

Merchandise sendes med GLS og kan ikke afhentes ved festivalen. Merchandise kan ikke købes i app’en.

 

Fortrydelsesret

Merchandise

Du har 14 dages fortrydelsesret af dine køb ved shop.rub.dk

Fortrydelsesretten regnes fra den dag du enten afhenter dine varer eller modtager disse med posten.

Hvis du vil fortryde dit køb, kan du ringe til os, eller sende os en e-mail.

Senest første hverdag efter du har meddelt os, at du fortryder dit køb, bekræfter vi dette via e-mail. Du skal returnere dine varer til os senest 14 dage efter du har meddelt os du vil udøve din fortrydelsesret.

Du skal selv betale portoen/fragtomkostninger til returnering af de varer du har fortrudt købet af, medmindre du afleverer dem på vores forretningsadresse.

Når vi har modtaget dine varer retur, eller du har sendt os dokumentation for, at varerne er returneret, tilbagebetaler vi det du har betalt på det kreditkort du har anvendt til betaling da du købte.

Du har i medfør af købelovens regler en reklamationsret på 24 måneder.

Hvis du mener, din vare er behæftet med mangler, skal du reklamere til xxxx.dk inden rimelig tid, idet reklamation to måneder efter du har modtaget eller afhentet din vare, altid anses som rettidig reklamation.

Ved reklamation skal du returnere den eller de varer, du reklamerer over, til vores forretningsadresse, og vi vil så tage stilling til, hvorvidt vi kan anerkende din reklamation.

Er din reklamation berettiget, og skyldes den ikke fejlagtig brug eller anvendelse af den købte vare, har du afhængig af omstændighederne krav på vederlagsfri omlevering, pengene tilbage eller et afslag i købesummen.

Såfremt vi vurderer, at din reklamation er berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger forbundet med returnering af varen.

Husk at anføre dine kontaktoplysninger samt ordrenummer, når du returnerer varer til os i forbindelse med en reklamation

Bodprodukter

Der er knyttet en lovbestemt fortrydelsesret på 14 dage til alle køb gennem Rock Under Broen Shoppen. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen og ophører efter 14 dage eller så snart det købte produkt anvendes. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. Fortrydelsesretten er overholdt, hvis du sender din meddelelse om fortrydelse, inden fortrydelsesfristen er udløbet. Hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, skal du – inden du anvender produktet og inden udløbet af 14-dages fristen – kontakte Foreningen RUB. Send en henvendelse til Foreningen RUB, Alsvej 2, 5500 Middelfart eller til web@rub.dk.

For at sikre en god og hurtig behandling af din henvendelse bedes du oplyse følgende:

– Brugernavn

– E-mail adresse

– Ordrenummer (på den ordre, der ønskes retur)

Tilbagebetaling

Hvis du har anvendt et betalingskort som betalingsmiddel refunderes beløbet til kortet og indsættes på din konto inden for 8 hverdage fra modtagelsen af en utvetydig skriftlig eller mundtlig fortrydelse af køb.

Hverken kortgebyrer eller et eventuelt billetgebyr refunderes.

Ændring af Indhold, vilkår og priser

Foreningen RUB kan til enhver tid ændre indhold og priser i Rock Under Broen Shoppen. Ved mindre justeringer relateret til indhold, vil der ikke være nogle varslinger. Såfremt der er væsentlige ændringer vil disse blive varslet på Rock Under Broen Shoppens forside.

Parternes Forpligtigelser

For at forhindre misbrug kan du højst benytte Rock Under Broen Shoppen på én enhed ad gangen. Såfremt du ønsker at anvende et produkt, du har købt gennem Rock Under Broen Shoppen, kan Foreningen RUB kræve, at din enhed er online.

Foreningen RUB påtager sig ikke ansvar for tab, der måtte opstå som følge af tekniske fejl, problemer med opkobling til internettet, behandling af data i forbindelse med betaling eller tab påført på anden måde. Foreningen RUB fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte opstå som følge af tyveri – herunder tyveri af brugerens enhed og eventuelle køb, der måtte blive foretaget i Rock Under Broen Shoppen på brugerens kort efter tyveriet.

Ophør

  • Ønsker du ikke længere at anvende Rock Under Broen Shoppen, kan du afinstallere appen. Således giver du ikke afkald på din bruger og kan stadig benytte klubbens webshop. Det er til enhver tid muligt at geninstallere appen.

 Merchandise

Vi sender dine varer med GLS. RUB betaler fragten for forsendelser i Danmark på ordrer over 500 kr. For mindre ordrer pålægger vi fragtgebyr på 50 kr. For forsendelser til udlandet, herunder Grønland og Færøerne beregner vi et fragtgebyr svarende til de til enhver tid gældende takster for Post Nord med omdeling til husstanden. Det vil af din købsoversigt, og forinden du godkender købet, fremgå hvad fragtomkostningerne udgør.

Vi tilstræber en hurtig levering, men der kan gå op til 8 dage forinden du modtager dine varer. For varer fremsendt til udlandet kan der, afhængig af destination, gå længere tid.

Reklamation

Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra shop.rub.dk, skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Det en din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig.

Er der noget, du er utilfreds med i forbindelse med dit køb af merchandise, skal du derfor straks kontakte shop.rub.dk på web@rub.dk

I forbindelse med forbrugerklager vedr. vare- og serviceindkøb henvises i øvrigt til ODRs digitale platform.

Nyhedsbreve

Du vil kun modtage nyhedsbreve fra os, hvis du aktivt har tilmeldt dig. Vi gemmer din e-mailadresse i en database på en beskyttet server. Kun Foreningen RUB har adgang til dine oplysninger sammen med en ekstern samarbejdspartner. Vi garanterer, at vi ikke videregiver eller sælger din e-mailadresse til andre virksomheder.

Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet ved at klikke på linket nederst i e-mailen, som du har modtaget fra os.

Persondata

Ved oprettelsen af et log-in i Rock Under Broen Shoppen, giver du samtykke til, at Foreningen RUB må registrere dit brugernavn og tilhørende mailadresse, samt føre en historik på de køb, du foretager via denne bruger på henholdsvis Rock Under Broens webshop og i Rock Under Broen Shoppen. Oplysningerne er kun tilgængelige for autoriserede medarbejdere hos Foreningen RUB og bliver gemt i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Har du oprettet et log-in til at kunne foretage køb hos os, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, med mindre du beder os herom.

Vi anvender ikke log-statistik af dine personlige oplysninger eller køb. Personoplysninger som brugernavn, mailadresse og kreditkortoplysninger bruges udelukkende til at gennemføre det køb eller den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med samt til at hjælpe dig med eventuelle forespørgsler.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som registreret i vores system har du altid indsigtsret, og du kan til enhver tid gøre indsigelse mod registreringen i henhold til bestemmelserne i persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til web@rub.dk

Spørgsmål vedrørende Foreningen RUB og brug af Rock Under Broen Shoppen kan rettes til: Foreningen RUB. Tlf. +45 40 61 38 51

Kommercielle rettigheder

Uden forudgående udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Rock under Broen, må Rock under Broens forretningskendetegn, herunder bl. a. navn, logo, adgangsgivende armbånd, boformer, betalingskort m. v. ikke være genstand for kommerciel udnyttelse. Kommerciel udnyttelse vil bl. a. bestå i videresalg, udlodning i konkurrencer, anvendelse som præmier eller lignende, hvor der samtidig sker markedsføring af en erhvervsvirksomhed. Dette gælder uanset hvorvidt Rock under Broens forretningskendetegn måtte være registreret eller ej. Rock under Broen forbeholder sig ret til, ved overtrædelse af nærværende bestemmelse, at annullere sådanne adgangsgivende Billetter, Drinksbilletter m. v. samt rejse krav om erstatning.

Force Majeure

Rock under Broen og shop.rub.dk fraskriver sig ethvert ansvar som følge af udefrakommende omstændigheder for hvilke Rock under Broen ikke har rådighed over (force majeure).

Sådanne omstændigheder kan bl.a., men ikke kun, være krig, naturkatastrofer, ændret lovgivning, brand samt anden uforudset skade på varelager, myndighedsrestriktioner, herunder importrestriktioner, eller salgsforbud.

Rock Under Broen – Ansvarsfraskrivelse

Ud over hvad følger af nærværende generelle handels- og leveringsbetingelser, fraskriver Rock under Broen sig ethvert direkte eller indirekte økonomisk ansvar som følge af aflysning af et arrangement, ændring af program samt andre ændringer af et arrangements omfang, størrelse samt faciliteter.

Lovvalg – Værneting

Dansk ret finder anvendelse på enhver tvist vedrørende køb på shop.rub.dk, og idet byretten i Horsens skal anses som rette værneting