Lukas Graham

Lyt på Spotify Hjemmeside Facebook Instagram TikTok

Alle kender det musikalske fænomen Lukas Graham fra alverdens radioer, playlister, de største tv-shows i ind- og udland. Men intet måler sig med de danske fans’ tilknytning til bandet. En tilknytning og kærlighed, som blot har vokset siden begyndelsen i 2011.

Intet mindre end tre amerikanske GRAMMY-nomineringer i 2017 cementerede et på alle måder imponerende globalt gennembrud og en epoke i dansk musik, som kun lige var begyndt. ’7 Years’ var et rørende digt om livets lange vej, der på forunderlig vis blev en universel fortælling og et milliard-streamet kæmpehit! I hælene på den massive succes fulgte et nyt album, ført an af ’Love Someone’, der blev endnu et verdenshit med platin-status i intet mindre end 18 forskellige lande!

Lukas Grahams seneste album, ’4 (The Pink Album)’, slap ikke grebet om de stærke sange og leverede endnu en perlerække af store sange. De stærke kunstneriske rødder og det musikalske overskud har skinnet kraftigt igennem på sange som ’Lie’, ’Share That Love’ og ’Wish You Were Here’, som tilføjes stakken af helt store hits – både herhjemme og på verdensplan. 

Med de mange store sange er Lukas Graham blevet en i særklasse elsket og folkelig kunstner – et helt unikt livenavn, der gang på gang har flyttet barren for, hvad der er muligt på dansk grund. Bland de mange store bedrifter var senest de ambitiøse IN THE ROUND-koncerter, hvor Lukas Graham viste, i et unikt samarbejde med Vestas, at det er muligt at drive en hel tour på vindkraft. Sommeren 2024 indtages af Lukas Graham, som cementerer vigtigheden af fællesskab og oplevelsen af musik i ægte international klasse.