KATO til RUB27
Nu kan vi endelig afsløre første navn til Strømmen. Vi lægger hårdt ud med KATO. Manden bag stribevis af klubklassikere, vi ved, du kender og elsker.
KATO fik sit gennembrud i 2007, og med numre som ”Turn The Lights Off”, “Hey Shorty”, “Sjus” og “Dumt På Dig” har han etableret sig som et af de mest markante navne på den danske DJ-scene. Det beviser de mere end 40 guld- og platincertificeringer og hans samarbejde med stjerner som Snoop Dogg, TopGunn og Brandon Beal.
Sidste år gik ”Turn The Lights Off” viralt på de sociale medier og introducerede KATOs musik for en helt ny generation af lyttere. Og med udgivelsen af singlen ”Pretend” i september i år viser han, at han langt fra er færdig med at sætte sit præg på den danske DJ-scene.
Køb billet til festen her.

