Muligheder:

print

United Tickets bliver ny billetudbyder

Vi byder velkommen til united Tickets

Når billetsalget starter d. 28/11-2023 bliver det med United Tickets som ny billetudbyder.

Hvis du har købt billet til Rock Under Broen 2024, så er disse naturligvis gyldige og bliver scannet i indgangen præcis som de plejer. Hvis du har mistet dine billetter til Rock Under Broen 2024, så skriv til web@rub.dk med informationer om din ordre.

Vi er utrolig glade for at kunne byde velkommen til United Tickets som vores nye officielle billetudbyder frem mod Rock Under Broen 2024.

Én af de store ændringer ift. billetsalget er, at man nu skal ind forbi Rock Under Broens hjemmeside for at købe en billet. Vores hjemmeside og hosting setup bliver derfor også optimeret til at håndtere den øgede trafik der måtte komme fra denne ændring.

Tak for et godt samarbejde

I sensommeren 2023 fik vi besked om at Billet.dk, efter mange grundige overvejelser, havde besluttet at nedlægge driften med udgangen af 2023. Vi så os derfor nødsaget til at indlede jagten på en ny samarbejdspartner på dette område. Vi takker samtidig Jesper Kjærgaard og Billet.dk for et fantastisk samarbejde igennem de sidste mange år!

Vi har været utrolig glade for samarbejde med Jesper og Billet.dk og vi er kede af at se det få en ende. Vi ønsker Jesper held og lykke med sit næste eventyr! Citat: Formand, Charlotte Skovby